Nye powerterapier mod eksamensangst

af Maja Rosendal

 

Knugen i maven, gelé i knæene, klamme håndflader, tørhed i munden og alt for hurtig vejrtrækning... De fleste kan nikke genkendende til følelsen af ubehag, når eksamen nærmer sig.

Når klappen går ned

Nogle bliver nervøse, bare ordet eksamen nævnes. For dem starter angsten i dét øjeblik. Andre skal tættere på selve eksamensdagen for at mærke den voksende knude i maven. Atter andre mærker først sommerfuglene, når de går ind i lokalet med det grønne bord.

Sådan har det også været for Mireille Ludvigsen. Hun frygtede situationer, hvor hun skulle fremlægge noget, mens andre hørte på det. Ikke mindst i eksamenssituationer, hvor hun blev varm i kroppen og ikke kunne huske, hvad hun lige havde sagt. En slags ud-af-kroppen-oplevelse, beskriver hun det selv.

Efter anbefaling fra hendes mor, søgte Mireille hjælp hos Lars Mygind, leder af Dansk Skole for Tankefeltterapi og Emotionel Frihedsteknik.

-Indenfor hjerneforskning ved vi, at jo mere stress, der er i kroppen, jo højere er indholdet af cortisol, adrenalin og andre hormonelle stoffer, fortæller Lars Mygind. Når disse stoffer bliver aktive, formindskes blodtilførslen til pandelapperne i neocortex og flytter sig mere mod det limbiske system (følelserne) og rygmarvsforlængelsen (reptilhjernen). Hvis vi skal til eksamen, så er det værd at tænke over, at vores logik sidder i pandelapperne. Tror du, at vi er bedre eller dårligere til at tænke, når blodtilførslen til den tænkende del af hjernen forsvinder? spørger Lars Mygind.

Så når man populært sagt går helt i sort – når klappen går ned – skyldes det, at alt blodet er væk; at der ikke er adgang til data i hjernen.

Hvorfor kan noget som en eksamen stresse os så voldsomt?

Fordi eksamensstressen repræsenterer noget farligt. Noget, der føles, som om man skal dø.

Selvom vi godt ved, det ikke forholder sig sådan; at vi ikke skal dø, så føler kroppen, at det netop er dét, der sker. Som følge deraf reagerer den meget stærkt.

Derfor er det meget vigtigt at have nogle værktøjer til at mindske ens stress.

To strategier

Der findes to strategier til behandling af stresssymptomer.

Enten kan man undertrykke sit ubehag og derved overvinder stressen. Forskellige metoder til dette kunne være meditation, visualisering eller anden form for tankevirksomhed.

Eller man kan forløse angsten gennem behandling med f.eks. åndedrætsøvelser, tankefeltterapi og andre healings- og helbredelsesværktøjer.

Tankefeltterapi eller emotionel frihedsteknik er de metoder, der vinder indpas flere og flere steder – også på lærerinstanser. Studievejledere og lærere kan relativt nemt lære at bruge metoden. Og elever kan behandle sig selv med tankefeltterapi.

Når man skal arbejde med sig selv, skal man derfor finde ud af, om man vil undertrykke ubehaget, eller om man vil forløse det.

Ved undertrykkelse er der stor sandsynlighed for, at ubehaget kommer igen senere.

Ved forløsning er der stor sandsynlighed for, at ubehaget er fuldstændigt væk og aldrig kommer igen.

Nogen vælger at undertrykke angsten, fordi det er dét, de kan.

Andre vil gerne have en teknik til forløsning af angst og aldrig mere blive konfronteret med ubehaget. Det er først og fremmest dem, for hvem det er umuligt at undertrykke ubehaget.

En forbedret præstation

-For at kunne måle angsten, bruger vi SUD-skalaen fra 0 til 10, fortsætter Lars Mygind.

Jo højere vi er på skalaen, des mere ubehag har vi.

Det er en skrøne, at det er godt at have lidt sommerfugle i maven. Måske accepterer vi sommerfuglene, fordi vi ikke tidligere har haft en effektiv metode til at fjerne dem.

Personer, der undertrykker angsten ligger typisk på SUD 2-5. De, der tidligere lå på SUD 10, kommer helt ned på SUD 0-1 ved hjælp af tankefeltterapi. Hvis ubehaget fra start kun er på 1, kan terapien bringe det ned på 0. Bare denne lille forskel giver et bedre resultat til eksamen, fordi man så er i stand til at præstere bedre. 9 ud af 10 elever er ikke i 0,0 til eksamen.

-Derfor er det op til dig: vil du fortsat undertrykke dit ubehag eller vil du opnå bedre resultater nu og i al fremtid, slutter Lars Mygind, der behandlede Mireille Ludvigsen med så stor succes, at hun i dag arbejder som lærervikar.